Aktiviteter

På Helnæs Camping kan vi tilbyde et hav af aktiviteter, der giver rig mulighed for at benytte naturen, enten til lidt spændning, afslapning eller kvalitetstid med familien.

På Helnæs er der rig mulighed for at familien kan være sammen i naturen. Det kan være cykelture, vandreture rundt på øen eller nyde stranden med badning eller tage kajak/kano med. Der er også mulighed for at fiske og grille fangsten. 

Der er en stor legeplads med to hoppepuder på pladsen, hvor der også er mulighed for hyggeligt samvær.

Ellers er I rigtig hjertelig velkommen til at spørge i receptionen. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe. 

Fiskeri

Vandet omkring Helnæs byder på enestående muligheder for fiskeri. Rundt på øen, er der mange gode og let tilgængelige kystpladser. F.eks. ved dæmningen og ved Helnæs Fyr. På campingpladsen findes pladser til rensning af fisk. Desuden ligger ‘Agernæs Put & Take’ med saltvands-ørred-søer i nærheden.

Du kan læse mere om ørredfiskeri på fyn her: Havørred Fyn

Kano og havkajak

Den smukke kyst rundt om Helnæs giver rig mulighed for at begive sig ud på en smuk sejltur. Man er naturligvis velkommen til at medbringe sin egen kano eller havkajak, men hvis dette kniber, kan der lejes begge dele her på Helnæs. Vi kan garantere smuk udsigt hele vejen rundt.

Kitesurfing

De gode vindforhold og det lave vand ved kysterne betyder at Helnæs er et oplagt sted at kitesurfe eller windsurfe. Det er både ideelt for nybegyndere, såvel som erfarne, der kan finde udfordringer lidt længere ude på havet. Derfor er den sydfynske kyst ved Helnæs en oplagt mulighed til dig, der er vild med den actionfyldte vandsport. 

Legepladsen

På Helnæs Camping har vi dejlig stor legeplads til børn i alle aldre.
Legepladsen byder bl.a. på svævebane, gynger, vippe, to hoppepuder, bordtennis og meget andet.